|
Symptomer ved nakkeskader
( Imhotep ca 3000 b.c. Barré, 1926. Decher, 1969. Jackson, 1977 )
Læg mærke til årstallene. Symptomerne har faktisk været kendt og beskrevet i mange år.
Nakkestivhed - svært at dreje hovedet til siderne - svært at lægge hagen på brystet - migræne - hovedpine som enten dækker hovedet som en hjelm eller være højre - venstresidig - sidde i eller over øjet eller i nakken.
Smerter i nakke - skuldre - bryst - lænd - bækken - ben. De kan være springende - komme og gå forskellige steder, højre eller venstresidige og variere i karakter. F.eks. i jag, skarpe, stikkende, skærende, sviende, brændende eller dumpe, trykkende og konstante.
Jo mere nøjagtigt smerterne kan beskrives, jo bedre kan man spore de nerver, der er irriterede og hvor de er trykket.
Kæbeledsdysfunktion d.v.s. ændret bidfunktion.
Det kan være svært at få tyggefladerne til at passe rigtigt sammen.
Specielt angående kæbeledsfunktionen, så ved man, at der i ca. 40 % af alle nakkeskader er refleksspændinger som kan forårsage ændringer i de muskler der styrer kæben. Den kan være flyttet frem eller tilbage og tyggefladerne passer så ikke sammen mere.
Oftest går man til sin tandlæge som så i reglen forsyner dig med bideskinne.
Heldigvis går kun få videre og får slebet tænder eller anden operativ tilretning.
Hvis man ikke fortæller, der har været nakkeskade eller der på behandlingsstedet ikke kendes til de specielle forhold der knytter sig til nakkeskader, kan man komme ud for meget grusomt uden at det hjælper - fordi man aldrig har fået behandlet årsagen. Det er ikke nemt.
Smerter bag øjet eller i øret.
Stikken og prikken i arme, hænder, fingre og ansigt.
Nedsat styrke og kontrol i hænderne - kan ikke løfte som man plejer - taber selv lette ting som glas og kaffekop.
Nedsat finmotorik - svært at styre fingrene - svært at sætte nøgle i nøglehul eller at spille instrument.
Klodsethed - balanceforstyrrelser, det kan være svært at gå, specielt i mørke og ujævnt terræn, f.eks. trapper.
Blackouts - besvi
melser - bensvaghed (benene knækker sammen under én uden forudgående svimmelhed).
Hurtig træt både fysisk og psykisk.
Klump i hals fornemmelse - synkebesvær - kvalme evt. opkastning.
Svimmelhed.
Tinnitus - vand i øre fornemmelse - lydoverfølsomhed eller nedsat hørelse.
Synsforstyrrelser, tågesyn eller svært ved at stille skarpt - f.eks. svært at læse skrift eller undertekst på TV.
Søvnforstyrrelser i form af stort søvn-behov, men dårlig søvnkvalitet, altid træt, aldrig rigtig udhvilet.
I sjældne tilfælde kan ses epileptiforme anfald. Det er krampeanfald som minder om epilepsi, men hvor tests viser normal hjernefunktion.
Anfaldene udløses fra lettere hjernestammepåvirkning og hører under betegnelsen petit mal eller små anfald. De forsvinder i reglen ved korrekt behandling.
Ændret temperaturregulering - f.eks. svedeture eller frysen.
Uregelmæssig hjertefunktion som kan give hjertebanken eller ændret blodtryk.
Påvirket åndedrætsfunktion - let forpustet, kortåndethed - mundånding i stedet for normal næseånding-
Ændret stemmeføring f.eks. hæshed, eller svært ved at synge.
Irritabilitet - ængstelse el. uro-
Nedstemthed - depression - forvirring-
Følelsesmæssig rutchebane - op og ned uden grund.
Nedsat korttidshukommelse.
Nedsat simultankapacitet (Evne til at overskue flere ting på en gang). Man orker kun en ting af gangen.
Nedsat koncentration.
Nedsat logisk tankegang.
Nedsat intellektuel kapacitet.
Nedsat libido - sexlyst.
Svært at klare nye eller abstrakte arbejdsopgaver.
Personlighedsændring.
Alkohol intolerance.
Stress intolerance.
Svært at lægge og gennemføre planer.
Svært at finde ord i samtale.
Svært at følge samtale i selskab - jo flere mennesker jo værre, evt. panikfornemmelse.
Ordsalat - dvs man siger forkerte ord i en sætning eller bytter om på rækkefølgen.
Svært at læse og huske hvad man har læst.
Svært at skrive.
Disse symptomer kan man have enkelte eller mange af og i forskellig grad.
En særdeles vigtig ting at kende er symptom-forløbet. Det, der gør svært, er at symptomerne kan komme i flere omgange. Det kan starte ganske fredeligt. F.eks. kan der efter uheldet være forbigående let smerte, hovedpine eller ømhed i nakken og det er alt.
Det kaldes primære symptomer. Sekundære symptomer kan komme dage, uger, måneder eller år efter.
Længste registrerede mellemrum er godt to år.
Derfor kan det tage tid, at afgøre om man er sluppet godt fra det eller om der bare er pause i skadesudviklingen. Groft sagt kan man sige, at er man symptomfri 4 - 6 uger efter og stadig har det godt efter 6 måneder så er chancen stor, for at man er i orden.
Det sker for ca. 90 % heldigvis uanset hvad man gør. Dette forløb kan give anledning til misforstået behandling, for hvis man behandler alle skader umiddelbart efter uheldet, så vil 90 % blive gode, men det vil de jo blive, uanset hvad man gør. Det, der tæller er dem, der har symptomer efter 6 måneder og dermed kroniske skader.
En følgelidelse, som ofte ses senere i forløbet, er TOS - Thoratic Outlet Syndrom eller på dansk thoracalt udløbs syndrom. En canadisk undersøgelse fra 1995 viste at 67 % af personerne efter biluheld udviklede symptomet på den side sikkerhedsselen gik over.
Hævelser i hals og skulderregion kan komme pga. muskelhævelser. Det kan give tryk på venerne fra armen, som så hæver op på grund af vandansamling. Trykket i de tykvæggede arterier er lig med det normale blodtryk. Fordi diameteren i venerne er størrre, er trykket lavere, og væggene tilsvarende tyndere.
Tænk på det som en radiator, hvor trykket i returløbet er lavere end indløbet. Hos mennesker er væggene bløde og tynde og så klemmes venerne let sammen. Fordi vandet fordeler sig jævnt i hele armens væv, kan det være vanskeligt at vurdere ved at trykke på armen. Det kan mærkes ganske som det plejer.
Udover afløbet kan nerverne til arm og hånd også blive klemt. Det er det, der medvirker til at det udover at stikke og prikke også gør ondt.
Symptomerne er følgende:
Kraftesløshed i armen.
Raynaud’s fænomen - kolde, hvide fingre, som let bliver blålige ved kuldepåvirkning pga. karsammentrækning.
Svært at styre fingrene.
Stikken og prikken i hånd og fingre - paræstesier.
Diffuse smerter i arm og evt. skulder og brystkasse.
Hævelser i armen.
Nedsat følelse i arm og hånd.
Disse symptomer kan også ses efter operative indgreb i skulder og bryst. Ikke altid umiddelbart efter, der kan godt gå flere år, inden der sker noget.
Gravide har i kombination med udskillelse af relaxin, et blødgørende hormon for muskler og sener, og tunge løft stor risiko for at udvikle lidelsen.
Alt for ofte bliver symptomet desværre forvekslet med carpaltunnelsyndrom, hvorved man risikerer en unødig operation som oftest kun hjælper lidt.
TOS kan være svær at diagnosticere eftersom alt på overfladen kan føles normalt, men sygehistorien og symptomerne plejer at afsløre sammenhængen for en trænet undersøger.
Behandlingen er rimelig simpel for en øvet behandler. Med fingrene trykkes det hævede væv ved halsen på plads, man kan sige at afløbet renses. Når blodet så igen kan løbe frit, kan cirkulationen vedligeholde sig selv som tidligere. I samme seance lettes trykket på nerverne, hvorved symptomet letter yderligere.
Øvelser alene kan ingenting gøre, der skal behandling til.
Carpaltunnelsyndrom nævnes ofte som en selvstændig lidelse. Symptomerne er som ved TOS og som oftest forklares det med, at senerne i underarmen er klemt af seneskeden og at det kan ordnes ved et operativt indgreb, hvor den stramme skede klippes op, så senen kan glide uhindret.
Den anden og mere logiske forklaring nævnes sjældent, nemlig den at senen er hævet pga. væske som ved korrekt behandling, som før nævnt, kan drænes væk og gengive normal funktion.
Dette forudsætter selvfølgelig, at der ikke har været et direkte traume mod underarmen.
Ifølge større lærebøger er carpaltunnelsyndrom meget ofte en fejldiagnose og operation bør derfor udskydes indtil man er sikker på diagnosen.
Vær opmærksom på, at børn lige så vel som voksne kan få nakkeskader. Det gælder foruden uheld under leg også trafikuheld, hvor man skal tænke på, at selv om børn sidder korrekt fastspændt i stol enten frem - eller bagudvendt, kan hovedet godt rystes voldsomt pga.. den forholdsvis store vægt.
Noget man i øvrigt er blevet mere opmærksom på i de senere år er, hvad der kaldes ” Shaken Infant Syndrom ” altså rystet barn. Det kommer i forbindelse med at barnet under forskellige forhold kan rystes så voldsomt, at hovedet pisker frem og tilbage.
Voksne oplever det måske ikke som vold, men barnehalsen kan gøre det, også selv om det kun var et øjeblik.
Heldigvis er de mere eftergivelige og kommer sig i reglen godt, men hvis uheldet er ude kan skade ske.
Tænk på at deres ret tunge hovede i forhold til kroppen vil belaste halsen særdeles kraftigt.
Ved alle traumeformer minder symptomerne om de voksnes, men der skal tages hensyn til alderen. Småbørn, der ikke kan formulere sig, har svært ved at fortælle om ondt i hovedet.
Når de så bliver større kan de selvfølgelig bedre sige til, men problemet kan efterhånden skjules ved forældrenes irritation over den ustandselige klage over hovedpine. ” nu igen - lægen har sagt, han ikke kan se nogen årsag, kan du ikke selv snart finde ud af at tage en panodil ”.
Så i de tilfælde lærer barnet selvfølgelig, ikke at sige noget for ikke at forstyrre freden udover ”jeg lægger mig lidt” Det bliver ofte et meget stille barn – ingen larm eller skrigeri, man kan simpelthen ikke tåle høje lyde.
Det er selvfølgelig rart for forældrene, men så kommer skolen.
På grund af den nedsatte koncentration og hukommelse samt store træthed og øgede søvnbehov risikerer barnet uretfærdigt at blive beskyldt for dumhed, dovenskab, ugidelighed eller ordblindhed.
Prøv at tænk på hvordan det må føles, når barnet med sig selv ved, hvor meget man har slidt i det. Man har gjort sit bedste. ”Jeg kan ikke gøre mere” og så bliver man beskyldt for at være dum. Det kan føre til et liv i unødige nederlag og er skønne spildte ressourcer for samfundet.
Diagnosen kan stilles lige som ved voksne også selvom der er gået flere år og behandlingen er lige sådan, med tilpasning til barnets alder.
Det er en af mine største glæder at se et sådant barn udvikle sig til et normalt fungerende individ, næsten lige så stor som barnets egen glæde ved igen at være lige som de andre.
Den bedste bemærkning jeg har hørt, var fra en mor som hovedrystende bemærkede, at selvom pigen nu klarede sig fint i skolen og aldrig mere havde hovedpine, var hun nu blevet irriterende selvstændig, spillede højlydt musik på sit værelse og var altid ude med veninderne, slet ikke som før. Sådant må man lære at leve med.
|
