Discus prolaps
Smerter i nakke og lænd med nedsat bevægelighed og udstråling til ekstremiteterne bliver ofte forklaret med diskusprolaps som trykker på nerverne. Hvis den så bliver fjernet, skulle problemet være løst og alt være godt.
Ved undersøgelse kan man nogen gange med lidt god vilje godt identificere en lille udbugtning på en diskus, nogen gange er den tydelig og meget ofte er der ingen prolaps at se, men smerter som om man havde en.
Denne problemstilling kender vi alle. Ikke mindst fordi det er så let at vise på røntgen. Dér er prolapsen som trykker. Det er bare sværere end som så.
Smerter i forbindelse med diskusprolaps i nakke og lænd kan være særdeles smertefulde. Selv i de tilfælde hvor prolapsen er fjernet efter en perfekt udført operation kan der være stærke smerter efter indgrebet.
Det er nemlig ikke altid selve prolapsen der er årsag til generne.
Årsagen er oftest hævede bløddele, der trykker på nerverne.
Der kan ikke gøres mere operativt og sædvanligvis får man rådet at lære at leve med pinen.
Det er bare ikke let, hvis man fyres fra sit job og kun har besværet at tage sig af.
Diskusprolaps kan behandles uden operation, og som regel med et godt resultat ved, at identificere de irriterende strukturer og behandle dem så smerten delvist eller helt forsvinder. Så en tålelig tilværelse er mulig. |